Flagermus får stadig større indflydelse på små og store byggeprojekter - og forsinker jævnligt processen, fordi der skal tages vidtgående hensyn til dem. Det skriver Politiken Søndag.
Eksperter vurderer således, at flagermus nu er endnu mere tidskrævende end padder, som i mange år ellers har stået højest på store entreprenørers liste over arter, man helst ikke vil møde i sit projekt.
"Padder kan man tage hensyn til en større del af året i bygge- og anlægsprojekter", siger Signe Nepper Larsen til Politiken Søndag.
Hun er forretningschef i Cowi, som er et af de rådgivende firmaer, der hjælper kommuner, staten og store entreprenører med at opfylde EU-lovgivningens skrappe krav.
"Derimod er det kun ganske få måneder, hvor flagermus ikke sover eller yngler, og der er derfor kun et meget lille vindue til at fælde de træer, de lever i, og erstatte dem med andre levesteder. Derfor kræver flagermus oftest den mest grundige planlægning, hvis man ikke skal have forsinkelser", siger hun til Politiken.
Da Metroselskabet for eksempel skulle grave ud til Cityringen på Assistens Kirkegård i 2009, måtte en biolog fra Cowi bruge flere nætter med en flagermusdetektor og tjekke træer for spor af dyrene.
Hvis træerne, der skulle fældes, indeholdt sprækker og hulheder, som kunne bruges af flagermusene, måtte man som kompensation hænge flagermuskasser op og bore huller i andre træer for at skabe nye rastepladser. Og træerne kunne kun fældes i september og oktober.
Da Slots- og Ejendomsstyrelsen i 2011 skulle renovere Fredensborg Slotshave for kongefamilien, måtte eksperter bruge ekstra fintfølende lytteudstyr for at finde ud af, om nogen af de særlig truede arter boede i træerne på slotsalleen. Hver flagermusart har sin helt egen lyd.
Og da Københavns Kommune her i efteråret af sikkerhedshensyn måtte fælde den gamle poppelallé på Bispebjerg Kirkegård, blev det udsat, fordi der var brunflagermus i nogle af træerne. Først efter at store stammestykker var blevet udhulet og hejst op i andre træer i nærheden, kunne fældningen genoptages.
Det var også her i efteråret, Banedanmark som led i elektrificeringen af Esbjerg-Lunderskov fik eksperter til at gå hele strækningen igennem til fods for at tjekke for sjældne arter, især salamandere og flagermus. Igen havde man kun september og oktober til at fælde træerne og få ordnet alternative levesteder.
De 17 flagermusarter, der lever i Danmark, er alle på EU's såkaldte bilag 4-liste over arter, medlemslandene skal passe ekstraordinært godt på.
Det er i de seneste 5-7 år, de for alvor er blevet en væsentlig faktor i større bygge- og anlægsprojekter. Men ifølge flere kilder i blandt andet kommunerne er flagermus stadig ikke rigtig inde på lystavlen i mange mindre projekter, som private og små entreprenører står bag.
Man må for eksempel ikke rive et hus ned eller bare bygge om på et loft med en bestand af flagermus, før kommunen har tjekket, om det er en truet art, der risikerer at miste et vigtigt levested, skriver Politiken.