En konflikt mellem to mænd endte kort efter klokken 18 med et voldsomt knivstikkeri i Hillerødgade på Nørrebro. Det skriver bt.dk.
Den ene mand blev ramt i ansigtet, og fik sin ene kind skåret op.
"Snittet var på omkring 10 centimeter, og offeret er blevet kørt på Rigshospitalet. Han er uden for livsfare," siger vagtlederen i Københavns Politi til bt.dk.
Den formodede gerningsmand blev kort efter overfaldet anholdt ikke langt fra stedet, for knivstikkeriet gik for sig.
Både gerningsmanden og den anden, som nu kan se frem til et drabeligt ar, er kendte af politiet.