Tredje søndag i advent og faktisk hele weekenden skulle der have været premiere på TV2 Play-serien "King", men indtil videre må du lede forgæves efter Josephine Højbjerg og de andre skuespillere i den spritnye serie.
TV2 har nemlig valgt at udskyde premieren efter at have opdaget en af de medvirkenes problemer med at overholde loven.
I "King" medvirker ud over velkendte navne som Vicki Berlin og Josephine Højbjerg også rapperen Jamaika, som ifølge eb.dk og Vejle Amts Folkeblad så sent som i maj fik en fængselsstraf.
Her blev rapperen idømt 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens paragraf 260 for ulovlig tvang.
- I denne konkrete sag har vi endnu ikke det fulde overblik, og derfor vil "King" ikke blive vist i weekenden på TV 2 Play', skriver Anders Leifner, som er leder af "Acquisitions and Formats"-afdelingen på TV 2 til avisen.
Det forventes dog, at serien vil blive vist senere.