Den 26-årig amerikanske statsborger Rezwan Ferdaus blev sent onsdag dansk tid lagt i håndjern af FBI - sigtet for terror.
Manden er tiltalt for at ville flyve et fjernstyret fly med sprængstoffer ind i det amerikanske forsvarsministerium Pentagon og Kongressen i Washington. Det skriver BBC News.
Den unge mand, der er fysisk-studerende på universitetet, står samtidig tiltalt for at have leveret materialer til terrornetværket al-Qaeda og for at give hjælp til angreb mod amerikanske soldater.
Efter anholdelsen beskrev det amerikanske Justitsministerium, hvordan FBI har arbejdet undercover i flere måneder på sagen frem til anholdelsen.
Den unge amerikaner har eksempelvis nået at designe og levere i alt otte mobiltelefoner med detonatorer beregnet til at blive brugt af al-Qaeda-agenters bomber i Mellemøsten.
Under et møde i juni 2011 havde Ferdaus fået at vide, at hans første telefon med en detonator-enhed havde dræbt tre amerikanske soldater og sårede fire eller fem andre i Irak.
"Det var præcis, hvad jeg ville," lød den 26-årige mands svar eftersigende til undercover agenterne, fortalte myndighederne.
Hvis Rezwan Ferdaus dømmes skyldig, kan han samlet få op til 35 års fængsel.
Kilde: BBC News