For nyligt fortalte instruktør Jerry Bruckheimer, at manuskriptet er på vej, og nu afslører Disney-bossen Oren Aviv, at piratskibet sejler næste år.
"Vi vil gå i gang med at optage 'Pirates of the Caribbean 4' til april eller maj næste år. Vi vil forhåbentligt udsende den i 2011. Det er planen," siger Oren Aviv og tilføjer, at filmen "forhåbentligt vil blive den første i endnu en trilogi," fortæller han ifølge comingsoon.net.
"Det er vigtigt at få lavet en ordentlig historie, og det er også vigtigt for mig at få den nedskaleret, fordi vi ikke kan lave den større. Filmene er blevet større og større og meget komplicerede, og de var tydeligvis på mange måder tilfredsstillende, men jeg ønsker på en måde at genstarte det hele og bringe det tilbage til dens kerne, filmenes essens, bare figurerne."
Oren Aviv mener, at der er meget fra den farverige kaptajn Jack Sparrows liv, som vi endnu ikke har set.