13 point. Det er alt, hvad den danske kicker i NFL, Morten Andersen, mangler for at slå rekorden som den mest scorende spiller i NFL?s historie. Og han har stadig fem kampe til at score dem i. Det vil sige, at Morten Andersen nu blot skal score 2,6 point i gennemsnit i resten af sæsonens kampe.
Der skal således efterhånden gå meget galt, hvis det skal glippe for danskeren at nå målet.
Så mens Atlanta Falcons søndag led sit fjerde nederlag i træk, da de gæstede New Orleans Saints, stod Morten Andersen for syv af Falcons 13 point. De blev scoret på to fielsgoals af henholdsvis 22 og 30 yards længde samt et ekstrapoint efter touchdown af Warrick Dunn. Dermed fik Falcons dog blot indhentet noget af Saints? føring på 31 point efter fire touchdowns og et fieldgoal.