Løbebånd og håndvægte er blevet en effektiv måde at få ledige i arbejde på.
Stadig flere kommuner sender kontanthjælpsmodtagere til fitness for det giver både de ledige både selvtillid og energi til at søge job.
Det er blandt andet mere struktur på hverdagen og en følelse af fællesskab, der virker, siger projektleder Hanne Vibeke Hjort til Urban.
Odense Kommune har fået statsstøtte til forsøget, men har allerede besluttet at fortsætte med ordningen, når forsøget et slut.
Også i København kommer arbejdsløse med på fitness-bølgen. På beskæftigelsescentret i Sydhavnen har centret i samarbejde med Folkesundhed København indrettet et træningslokale med forskellige maskiner. Andre steder har man indgået aftaler med fitness-kæder.
"Der er stor efterspørgsel efter den slags tilbud, fordi der i gruppen af kontanthjælpsmodtagere er mange med helbredsproblemer og usund livsstil. Gennem jobcentrene kan vi få kontakt til dem og give dem det gode tilbud, at de i en periode kan bruge nogle kræfter på at styrke sig selv," siger projektleder Tine Gomard fra Folkesundhed København.