Det har længe været kendt, at velbjærgede fiskere lever højt på en elendig forvaltning af de danske fiskekvoter.
Men at kontrollen har været så mangelfuld, som en beretning fra Rigsrevisionen viser, er overraskende, siger Niels Vestergaard, der er professor i ressource- og fiskeriøkonomi på Syddansk Universitet.
- Der har hverken været kvalitetskontrol eller styr på handlerne. Jeg forstår ikke, at man ikke har kunnet administrere systemet, for det er ret simpelt, siger Niels Vestergaard.
Han kalder konklusionerne i rapporten rystende:
- Systemet med kvoter er simpelthen blevet sat ud af kraft, siger han.
Beretningen går tilbage til 2002, hvor politikerne indførte omsættelige fiskekvoter.
De skulle sikre dynamik og udvikling i fiskeriet, men ifølge Niels Vestergaard viser rapporten, at systemet aldrig er kommet til at fungere.
- For at systemet skal virke, kræver det nogle rammevilkår og en administration, som ikke har været til stede, siger Niels Vestergaard.
Han henviser til, at systemet er baseret på, at fiskerne kan handle indbyrdes med kvoterne.
- Men når der er ganske få i markedet, så får vi monopollignende tilstande. Dermed er det ikke de bedste fiskere, der klarer sig, men de største. De har foretaget nogle investeringer, som de beskytter, og som der ingen konkurrence er til, siger Niels Vestergaard.
- Det vil sige, at vi ikke længere ved, om eksempelvis fangsterne af sild bearbejdes på den bedste måde.
Fiskeriordførere for Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ønsker ikke at kommentere rapporten over for Ritzau, men henviser til, at det vil ske, når den er offentliggjort senere onsdag.
Allerede i sidste uge fik Rigsrevisionens beretning en politisk konsekvens, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) valgte at fratage miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) fiskeriet som ressortområde.
Af beretningen fremgår det, at Miljø- og Fødevareministeriet har politianmeldt et ukendt antal kvotekonger.
/ritzau/