Knap halvandet år efter en fisker tilsyneladende brød fiskerilovgivningen, skal han for retten, skriver TV 2 Nord.
Jakob hjalp politiet: Endte med at få en bøde
En dag i marts 2017 begyndte fiskeren at losse sin fangst i Skagen Havn uden, at der var en kontrollør fra Fiskerikontrollen tilstede.
Det må man ikke, og derfor mener Nordjyllands Politi, at fiskeren bør straffes med en bøde på 53.700 kroner.
Af anklageskriftet fremgår det, at fiskeren påbegyndte arbejdet to timer før det tidspunkt, han havde oplyst, at han var i havn.
Retssagen begynder mandag i Retten i Hjørring. Her skal der tages stilling til, om fiskeren har overtrådt fiskerilovgivningen, og om han skal straffes med en bøde i den størrelsesorden, som politiet lægger op til.