Mindst en person er kørt på hospitalet med kulilteforgiftning, efter at han sammen med sine kolleger skulle tømme en polsk fiskekutter på Bornholm.
Kutteren lagde til ved Nexø, og de tre fiskere kravlede ned i lasten. Men under arbejdet blev de dårlige, fortæller Bornholms Politi.
- Jeg ved endnu ikke, hvor alvorligt det er endnu, siger vagtchef Michael Mortensen ved 00.30-tiden natten til tirsdag.
Politiet ved endnu ikke, hvordan fiskeren er blevet forgiftet, eller hvordan de er kravlet op af lasten igen.
Der er foreløbig ingen meldinger om, at de to andre mænd er kommet noget til.
Luftarten kulilte dannes blandt andet i udstødningen fra olie- og benzindrevne maskiner. Kulilte bindes langt kraftigere til blodets hæmoglobin end ilt. Hvis halvdelen af blodets hæmoglobin er mættet med kulilte, dør man af indre kvælning.
De første symptomer er svimmelhed, hovedpine, kvalme og besvimelse.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.