Det kan blive svært ikke at se skuffet ud, når chefen om kort tid udleverer årets firmajulegave. For selvom de fleste virksomheder trods krisen stadig giver julegaver til de ansatte, bliver gaverne noget mindre i år.
"Pengene sidder mere stramt, og gavebudgetterne er ikke de samme. Så hvor de tidligere gav for 400 kroner, giver de i år nærmere for 200-300 kroner," siger Henrik Lovisendal til Jyllands-Posten.
Henrik Lovisendal er indehaver af Firmagaveeksperten og lever af at levere julegaver til virksomheder.
De mere skrabede budgetter kommer ironisk nok året efter, at loftet for en skattefri julegave til de ansatte blev hævet til 700 kroner per ansat inklusiv moms.
Hos konkurrenten Zirena giver man cheferne muligheden for selv at pakke gaverne ind og dermed spare penge. Her og andre steder bemærker man desuden, at julegaveordrerne er kommet langt senere i år end normalt. Et tegn på at flere virksomheder nøje overvejet nøje, om gaven helt skulle spares væk.