Fiskefusk · Et firma i Grenaa er mistænkt for handel med sorte fisk i millionklassen. Virksomhedens regnskaber viser, at den har solgt flere industrifisk, end den har købt. Det drejer sig om næsten 9000 tons fisk, eller hvad der svarer til fisk for over 11 millioner kroner. »Det er bestemt ikke hverdag med sager af den størrelse. Det svarer til, at der i et halvt år hver eneste dag, alle ugens syv dage, er kørt to store lastbiler fulde af sorte fisk væk fra virksomheden,« siger vicefiskeriinspektør Claus Wille om sagen. KRVI