Lørdag aften blev en gadefest det nordlige London på dramatisk vis afbrudt. Pludselig blev musikken overdøvet af skud – affyret fra en bil i høj fart. Og kort efter lå flere personer sårede tilbage på jorden.
Det skriver forskellige britiske medier.
Skyderiet fra sted i bydelen Camden i den klokken 22 lokal tid, hvor vidner så en mand åbne ild fra en bil.
Politi og redningsmandskab var hurtigt fremme på gerningsstedet, hvor to kvindelige ofre blev behandlet. Senere dukkede en mand og en kvinde selv op på et nærliggende hospital for at blive behandlet for skudsår.
Politiet i Camden skriver på Twitter, at de ikke efterforsker sagen som et muligt terror-anslag, men udvidede hen over aften og natten mulighederne for at stoppe og kropsvisitere folk i området.
– På dette tidlige tidspunkt af efterforskningen er ingen arresteret. Hændelsen vurderes ikke at være terror-relateret, lyder det i en erklæring fra Camden Politi