Man skal helt tilbage til den kolde krig for at finde en periode med et koldere forhold mellem Storbritanien og Rusland, end som forholdet er lige nu.
Rusland nægter at udlevere russeren Andrej Lugovoj til retsforfølgelse i England, fordi han er britternes hovedmistænkte i drabet på den tidligere agent, Aleksander Litvinenko.
- Det drejer sig om mordet på en britisk statsborger i London, og derfor skal retssagen finde sted i London, siger Storbritaniens udenrigsminister David Miliband.
Og som et synligt bevis på britternes utilfredshed har den britiske regering nu udvist fire russiske diplomater.
Den beslutninger bliver ikke modtaget med positive vibrationer i Rusland.
- London bør klart indse, at den slags provokerende
handlinger ikke vil
forblive ubesvaret og kan ikke andet end medføre de mest alvorlige
konsekvenser for de russisk-britiske relationer, siger en talsmand fra det russiske udenrigsministerium, Mikhail Kamynin ifølge de internationale bureauer.
Sidste kapitel er langt fra skrevet i agentsagen.
Den russiske eksspion, Aleksandr Litvinenko, afgik ved døden 23. november i
London, efter han var blevet forgiftet med det radioaktive stof
polonium-210.
Han nåede at beskylde den russiske præsident for at være bagmanden bag mordet.