Fire omkommet på turist-natklub i Thailand

De lokale myndigheder på den populære ferieø Phuket mener, at samtlige fire er udenlandske turister.

Fire personer har mistet livet under en brand på en natklub i det populære turistområde Phuket i Thailand.

Over ti personer er desuden kvæstet på natklubben, hvor mange udenlandske turister normalt holder til.

- Fire er bekræftet døde. Vi tror, at alle er udenlandske turister, men det er endnu ikke sikkert, oplyser en højtstående myndighedsperson i Phuket.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.