42 narkopåvirkede trafikanter var i årets første tre måneder skyld i færdselsuheld. Det viser Rigspolitiets seneste statistik.
Ud af dem var 23 af ulykkerne med personskade til følge. Men dette tal kunne sagtens være langt højere.
Hele 354 personer er nemlig alene i årets første tre måneder blevet stoppet af politiet og sigtet for at føre køretøj under påvirkning af enten narko eller medicin.
Det svarer til, at der hver eneste dag er fire personer, der sætter eget og andres liv på spil ved at sætte sig narko- eller medicinpåvirket bag rattet.
I 2007 blev det muligt for politiet at afkræve trafikanter en blodprøve, hvis de fik mistanke om, at personen bag rattet var påvirket.
Tidligere var det kun, hvis politiet havde mistanke om, at den pågældende bilist var spritbillist, at de kunne kræve en blodprøve.
I forbindelse med lovændringen er betjente fra hele landet blevet uddannet til at undersøge trafikanternes pupilstørrelser og øjenbevægelser i forhold til lys.