Andenpladser kan også være ganske fornuftige. Det beviste to danskere fredag, da de fik ram på hver sin andenpræmie i Eurojackpot, hvilket udløste et tilskud til sommerferien på 1.027.971 kroner.
Den ene kunde, som har spillet med via mobilen, kommer fra Århus-området Den anden har vundet via en kupon, der er købt hos Letkøb i Serritslev i Vendsyssel.
Lørdag aften var der desuden to heldige danskere, der hver vandt en million via Lottos ekstratrækning Millionærchancen. Den første havde spillet med via en kupon købt i Nærbutikken på Gl. Vardevej ved Esbjerg – og vedkommende vandt udover millionen også 70 kroner for en række med fire rigtige.
Den anden nyslåede millionær, der kommer fra Århus-området har spillet med via nettet.
Da ingen ramte den helt store gevinst i Eurojackpot, betyder det, at der nu er 750 millioner kroner i denne uges førstepræmiepulje.