Af Videnskab.dk
Skotske palæontologer har netop offentliggjort fossilet af en såkaldt Ichtyosaurus, der også er kendt under navnet 'hvaløgle', som de har fundet på Isle of Skye, skriver sciencemag.org ifølge Videnskab.dk.
Det er det første fund af dyret, der er gjort i skotsk jord. Fossiler fra andre ichtyosauruser er tidligere fundet i Sydengland.
Se en fantastisk flot tegning af hvaløglen på Videnskab.dk
Dyrene kunne blive helt op til 17 meter lange, men det nyopdagede eksemplar er dog ’kun’ fire meter. Det levede i havet i juratiden for 170 millioner år siden, hvor det jagtede fisk.
Ichtyosauruserne levede på samme tidspunkt som dinosaurerne, men var ikke selv dinoer. Hvor dinosaurerne var i familie med krokodiller og fugle, var ichtyosauruserne i familie med reptiler.
I 2010 fandt danske og franske forskere ud af, at hvaløglerne og deres slægtninge svaneøglerne i modsætning til nutidens reptiler faktisk var varmblodede. Det gav dem mulighed for at overleve i både varmt og koldt vand. Derfor kan man i dag finde fossiler af dem mange forskellige steder på kolden.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Forhistoriske havkrybdyr var varmblodede
Hvad er værst – at din partner er utro eller forelsket i en anden?
Se det, før du tror det: Fisk æder fugl i luften