Fire litauiske mænd er tirsdag morgen anholdt i et sommerhus i Østjylland, hvor politiet samtidig fandt en række stjålne genstande.
Tidligt tirsdag morgen - omkring halv fem - slog Task Force Vest til mod et sommerhusområde på Juelsmindekanten, hvor man altså kunne anholde fire mænd i alderen 23-35 år.
Ud over de fire mænd fandt politiet også en del tyvekoster, hovedsageligt i form af værktøj.
- De ved, hvad de er gået efter, siger vicepolitiinspektør og leder af Task Force Vest Kirsten Fischer.
Kosterne er primært værktøj, der er stjålet fra biler og værksteder. Kirsten Fischer beskriver sagerne som eksklusive og dyrt håndværktøj.
- Der er tre muligheder. Enten afsætter man det her i Danmark ligesom danske tyve eller i hjemlandet eller til brug, hvis de er håndværkere her. Det vil efterforskningen vise, siger Kirsten Fischer.
- Der er rigtig mange koster, så vi skal først gå det igennem.
Task Force Vest skal nu forsøge at finde gerningssteder og ejermænd til de beslaglagte genstande.
Anholdelsen skete efter et tip fra politiet i Midt- og Vestjylland, som Task Force Vest samarbejder med.
I løbet af weekenden har man overvåget sommerhuset for at sikre beviser og for at slå til på det helt rigtige tidspunkt.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.