Fire mænd er onsdag i et grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for medvirken til drabsforsøg.
Københavns Politi mistænker dem for at stå bag et et skyderi i Husum i sidste uge, hvor tre unge mænd blev ramt.
Ved skyderiet, der fandt sted ved Gadelandet, blev tre mænd på 19, 21 og 22 år ramt. Efter skyderiet blev de bragt på hospitalet, men var ikke i livsfare.
De fire fængslede er mellem 21 og 25 år.
Retsmødet blev holdt for lukkede døre, så det er uvist, hvad de fire mænd har forklaret, og hvorfor politiet mener, at de har noget med skyderiet at gøre.
Ved anholdelsesaktionen tirsdag blev også en femte mand anholdt. Han blev sigtet for besiddelse af 13,3 kilo hash, men blev løsladt af dommeren i grundlovsforhøret.
Der har den seneste tid været flere skyderier i Husum og Rødovre. Politiet har tidligere oplyst, at man mener, at der en konflikt mellem to grupper - en fra Husum og en fra Rødovre.
- Det er nogle, som har relation til eller er en del af den ene gruppering ude i Rødovre, siger politiinspektør Torben Svarrer.
Konflikten skyldes muligvis, at der er blevet stjålet et stort parti hash. Solgt på gadeplan har den angiveligt stjålne hash en værdi af cirka fem millioner kroner.
De fem sigtede blev anholdt tirsdag formiddag på to forskellige adresser i Rødovre, oplyser Torben Svarrer. Han kan bestemt ikke udelukke, at politiet vil anholde flere i forbindelse med skyderierne, oplyser han.
- Jeg er ret overbevist om, at vi skal ud at hente andre. Efterforskningen pågår stadigvæk, siger politiinspektøren.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.