Avisen.dk
Opdateret kl. 19:26
Fire personer er indlagt med skudsår på et hospital efter skyderi i den britiske hovedstad Londons bydel Brixton. Skyderiet fandt sted fra en bil, og både politi og retsmedicinere arbejder søndag fortsat på gerningssteder, oplyser tv-stationen Sky News.
Blandt ofrene er en 25-årig mand, som ifølge familien ikke har relation til kriminelle miljøer, og en 70-årig pensionist. Øjenvidner fortæller, at der blev affyret skud fra en bil, der kørte forbi et sted, hvor flere personer sad og grillede.
Tæt på gerningsstedet er en 33-årig mand fundet med flere stiksår, og det britiske politi undersøger nu, om der er en forbindelse mellem de to episoder.