Fire mennesker er dræbt i et skyderi i en bar i Kansas City natten til søndag lokal tid.
Det oplyser politiet i den amerikanske storby på Twitter.
I alt blev ni mennesker ramt af skud, da en bevæbnet person gik ind på baren og begyndte at skyde.
Den mistænkte er endnu ikke pågrebet, oplyser en talsmand for politiet til tv-stationen NBC News.
Der er ikke umiddelbart yderligere oplysninger om baggrunden for skyderiet eller om, hvem den mistænkte er.
Masseskyderier er hyppigt forekommende i USA.
Ifølge en opgørelse foretaget af tv-stationen ABC News har der siden nytår været mindst 21 masseskyderier i USA, hvor mindst fire mennesker er blevet dræbt.
Det er i gennemsnit et masseskyderi hver anden uge.
I alt er mindst 124 mennesker døde i de 21 skyderier.
En række politikere fra især Det Demokratiske Parti har presset på for at få indført strammere våbenlovgivning med mere grundige baggrundstjek samt forbud mod visse typer automatvåben.
Men indtil videre er disse lovforslag ikke blevet vedtaget.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.