Mindst fire personer mistede livet, da en byggekran væltede i New York.
Flere andre er indlagt på hospitalet med kvæstelser, efter at kranen styrtede ned på en beboelsesejendom på Manhattan.
Flere etager blev ødelagt, da den tunge kran styrtede ned på beboelsesejendommen. Også mange biler på gaden blev smadret, da murbrokkerne regnede ned over dem.
Mindst tre af de såredes tilstand betegnes som alvorlig. Samtidig leder redningsfolk stadig efter personer i ruinerne.