Fire personer i Filippinerne er mandag blevet dræbt i forbindelse med dagens storvalg.
I en provins kom det til sammenstød mellem politiet og tilhængere af en borgmesterkandidat. Her blev tre skuddræbt og ti såret.
Og et andet sted i landet blev en fætter til områdets viceguvernør skudt ned. Det er angiveligt støtter en til rival, der står bag attentatet.
40 millioner filippinere går i dag til valg for at stemme på alt fra landets præsident til byrådsmedlemmer. I alt skal over 17.000 politiske politiske poster skal besættes, og 50.000 bejler til dem.
Trods volden møder filippinerne frem i stor stil. Myndighederne har netop forlænget valgstedernes åbningstid med en time på grund af lange køer og tekniske problemer, skriver den arabiske tv-station Al Jazeera.
Så sent som i november 2009 dannede Maguindanao-provinsen i Filippinerne rammen om en brutal nedslagtning af 57 mennesker. Gerningsmændene kom fra en muslimsk klan, der ville forhindre en rival i at stille op til guvernør. De dræbte var familiemedlemmer og tro støtter til guvenørkandidaten.