De to danske Fiorentina-spillere, Martin Jørgensen og Per Krøldrup, var med fra start, da deres italienske klub tog imod oprykkerne fra Atalanta i lørdagens kamp i Serie A. Kampen endte med en sejr til hjemmeholdet på 3-1. Allerede efter 13 minutter blev den danske forsvarsspiller Per Krøldrup dog skiftet ud, og kampens andet danske islæt, Martin Jørgensen, fulgte efter kort før pausen. I mellemtiden formåede udeholdet at komme foran 1-0 på mål af Giulio Migliaccio i det 25. minut. Blot minuttet efter kunne Adrian Mutu dog udligne for hjemmeholdet, og Giampaolo Pazzini blev matchvinder, da han i det 90. minut sikrede Fiorentina sejren med yderligere to scoringer.
De tre point, Fiorentina får med sig fra kampen, betyder, at holdet, der indtager næstsidstepladsen i ligaen, nu for første gang er på plus i tabellen i denne sæson.
Juventus er efter lørdagens 2-0 sejr over Pescara i den italienske Serie B nu blot to point fra førstepladsen. Det på trods af, at Torino-holdet startede med minuspoint, da de blev tvangsnedrykket forud for sæsonen. Begge Juventus? mål blev scoret af den tjekkiske veteran Pavel Nedved.