Fiorentina er over nedrykningsstregen

Med en 1-0 sejr over Chievo søndag har Fiorentina med Matin Jørgensen og Per Krøldrup langt om længe fået kæmpet sig over nedrykningsstregen i den italienske Serie A.

Martin Jørgensen og Per Krøldrups italienske klub Fiorentina har hele sæsonen ligget under nedrykningsstregen i Serie A på grund af de 15 minuspoint, klubben fik som straf for at være indblandet i korruptionsskandalen.

Men med en sejr over Chievo på 1-0 søndag er Fiorentina nu endelig rykket over nedrykningsstregen.

Både Martin Jørgensen og Per Krøldrup kom på banen i søndagens kamp. Martin Jørgensen var med fra start, men blev skiftet ud efter 66 minutter, mens Per Krøldrup blev skiftet ind i de sidste ti minutter for at forsvare 1-0 føringen. Det var Adrian Mutu, der scorede kampens enlige mål i det 82. minut.

Topholdet Inter vandt desuden 3-0 ude over Empoli, og har således ikke mindre end 39 point for 15 kampe.

Milans problemer fortsatte til gengæld, da hol­det måtte nøjes med 0-0 hjemme mod Torino.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.