Det var en blodprop i hjertet, som førte til, at Fiorentina-anfører Davide Astori søndag morgen blev fundet død på sit hotelværelse.
Det har en obduktion tirsdag slået fast, skriver det italienske nyhedsbureau Ansa ifølge NTB.
Det italienske nyhedsbureau citerer to af lægerne bag obduktionen i Udine for oplysningen.
Obduktionen indikerer derfor, at det ikke var en kriminel handling, der var årsag til det tragiske dødsfald.
Astori mødte ikke op til den aftalte morgenmad søndag, og da blev holdkammeraterne bekymrede og fandt ham død på hotelværelset.
Først blev Fiorentinas egen Serie A-kamp aflyst søndag, og derefter blev også resten af søndagens ligaprogram udsat på ubestemt tid.
Onsdag fragtes Astori fra Udine til Firenze, og torsdag er der begravelsesceremoni i kirken Basilica di Santa Croce midt i Firenze.
Davide Astori blev 31 år, og han nåede at spille 14 A-landskampe for Italien. Han efterlader sig sin kone og sin toårige datter.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.