En ny vurdering af verdens nationer placerer Danmark på en tiendeplads.
Det er det amerikanske tidsskrift Newsweek, som har rangeret nationerne. Det har de gjort ved at måle landende på sundhed, livskvalitet, uddannelse, økonomi og politik.
I alt er 100 lande på listen - Finland som nummer et og det afrikanske land Bukino Faso på sidstepladsen.
Danmark er dog overhalet af de andre nordiske lande. Finland er nemlig det allerbedste land at bo i, mens Sverige er på tredjepladsen og Norge på sjettepladsen.
Lige efter Danmark på 11.-pladsen finder vi USA, mens vore naboer mod syd, Tyskland, er nede på en 12.-plads.