Ikke nok med at den enorme finhval fra Vejle skal parteres så blodet styrtløber, nu skal den også skydes.
Forskere vil skyde en GPS-sender ind i kødet på hvalen, så man i fremtiden ved, hvordan hvalens kød vil reagere på senderens tryk.
"Hvalen er ved at blive skudt. Det er ikke fordi den skal slås ihjel, for den er allerede død, men forskerne gør meget ud af at udnytte dyret til forskning," siger VLR's udsendte på haven, Michael Kyed.
Formålet er at konstatere, hvordan levende hvalers kød vil reagere på GPS-sendere, så forskerne i fremtiden kan følge de levende hvalers gang.