Finhvalen blev allemandseje, da den i juni lå i Vejlefjord og prustede. I dag har vist sig endnu et tegn på, at det stakkels pattedyr ikke var helt på toppen. Forskere på Skejby Sygehus har nemlig i dag fundet tegn på åreforkalkning i dyrets 200 kilo tunge hjerte.
Det er overlæge på Skejby Sygehus' hjertemedicinske afdeling, Morten Bøttcher, begejstret for.
"Vi har faktisk fundet en smule åreforkalning, og det tror jeg ikke, man ved, sådan en hval kan få," siger overlægen.
Han håber, at resultaterne på lidt længere sigt kan overføres op tobenede hjertepatienter.
Læger og kirurger måtte ellers ikke så lidt igennem, før de endelig kunne føre hvalens hjerte gennem Skejby Sygehus' spritnye hjertescanner.
Hospitalets patientkran kunne nemlig ikke løfte hjertet, der vejede 150 kilo mere, end eksperterne havde regnet med.
"Vi var nødt til at ringe efter en vognmand, så vi kunne få den trukket op af konserveringsvæsken. Og så fik vi det faktisk skåret over og lagt det i hver sin hospitalsseng. Og så blev patient et og to kørt over til scanneren," siger overlæge Morten Bøttcher til Newspaq.
Hospitalspersonalet er nu i gang med at rydde op efter det svinende projekt. Hjertet er tilbage i den bevarende væske, så lægerne kan hive det frem igen.
Planen på lang sigt er, at hvalens hjerte skal ende på at af landets naturhistoriske museer.