En franskmand fik en ualmindelig god idé, da han besluttede sig for at få gravet ud til en swimmingpool i baghaven. For ikke nok med, han i fremtiden kan køle sig ned på de hede sommerdage – han kan gøre det som en velhavende mand.
Under udgravningen ramte han nemlig en guldåre, bogstaveligt talt. Op af mulden dukkede nemlig fem guldbarrer og en mængde guldmønter til en samlet værdi på over fem millioner danske kron. Det skriver CBS News.
Manden var en ærlig sjæl og meldte fundet til myndighederne. De har nu undersøgt skatten, og da den ikke har arkæologisk værdi, han har fået lov til at beholde fundet. De afgjorde myndighederne i Neuville-sur-Saone i denne uge.
Ifølge politiet er guldet blevet indsamlet lovligt og smeltet om for 15-20 år siden. Guldbarrerne bar alle et unikt mærke, som gjorde det muligt at fastslå, at der ikke var tale om tyvekoster.
Ifølge fransk lov tilhører en skat den, der finder den, hvis det sker tilfældigt og ingen andre kan hævde ejerskab.
Hvordan skatten er havnet i baghaven, forbliver et mysterium, som næppe bliver opklaret. Ejendommens tidligere er nemlig afgået ved døden.
En lignende historie udspillede sig i Californien for omkring ti år siden. Den historie får du her.
Lisi Niesner/Reuters/Ritzau Scanpix