Det er størrelsen på pengeposen til de offentligt ansatte på næste års finanslov, som regeringen og Dansk Folkeparti slås mest om i disse timer. Sådan lød partileder Pia Kjærsgaards (DF) udlægning af dagsordenen i hvert fald, inden hun gik ind til de afsluttende forhandlinger i Finansministeriet klokken halv ti mandag formiddag.
»Man skal ikke tro, det bare er nemt det her. Vi skal også have noget igennem i forhold til de offentligt ansatte, det har vi jo lovet. Vi satster på, at det bliver en del af den kvalitetsreform, som regeringen har lagt op til, så vi får holdt regeringen fast på, at reformen ikke bare bliver pæne overskrifter, men at der også skal være indhold i reformen,« sagde Pia Kjærsgaard.
Mens DF-lederen vurderer de offentlige ansattes løn- og arbejdsvilkår som en af de sværere knaster i forhandlingerne, følte hun sig meget sikker på, at finansminister Thor Pedersen (V) og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) vil være lydhøre over for DF?s andre ønsker:
»Vi skal have vores ønsker igennem, og det tror jeg også, vi får. En bedre social- og sundhedspolitik på mange områder, en forbedret ældrecheck og sodavandsafgifterne ned for at nævne nogle af de store kernepunkter,« sagde Pia Kjærsgaard.
Efter de seneste dages lange række af delaftaler om finansloven ? som for eksempel aftalerne om Landsbyggefonden, miljømilliarden og landistriktsstøten ? som flere andre partier har været med til at sætte deres fingeraftryk på, har DF nu regeringen for sig selv i forhandlingerne om den endelige finanslov. Sådan som det har været hvert år, siden VK-regeringen kom til magten i 2001.
Hverken Pia Kjærsgaard eller Thor Pedersen havde imidlertid et skråsikkert bud på, hvornår den endelige aftale vil ligge klar, men finansministeren ville ikke udelukke, at forhandlingerne kan trække ud til tirsdag. Han vil ikke haste noget igennem.
»Vi er enige om, at vi ikke vil bruge nætterne. Vi arbejder for, at vi kan blive færdige i dag, men lykkes det ikke, bliver det i morgen tidlig, sagde han, inden han lukkede glasdøren til Finansministeriet bag sig.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.