USA er den største bidragyder til forskningen i sygdommen og indsatsen for at udvikle en vaccine. Men finanskrisen kan medføre, at der må skæres ned på en række forskningsprojekter, både hvad statslige og private midler angår.
USA finansierede sidste år 69 procent af aids-forskningen i verden.
Forsøgene på at finde en vaccine er hidtil slået fejl, men der har været en vis optimisme at spore i det sidste års tid.
Den kan finanskrisen imidlertid gøre det af med, mener en gruppe forskere, der er samlet til en international konference i Capetown. Det skriver DR.
-Newspaq