Derfor er billetsalget til julefilm igen i år steget. I USA har de allerede oplevet en stigning på fire procent i decembers første par dage, skriver Reuters.com.
Et af de helt store julefilm-hit i år spås at blive 'Four Christmases'. Den slog rekorder, da den fik premiere i USA i fredags. I løbet filmens første weekend på det store lærred indbragte den filmselskabet Warner Bros. 37.7 mio. dollar.
Flere eksperter mener, at når den økonomiske krise kradser, så vil biografgængere i højere grad end ellers vende blikket mod lette komedier.
"I hårde tider leder folk efter komedier, der kan lette deres hjerter for bekymring, og det er hvad vi forsøger at give dem," siger Dan Fellman, chef for Time Warner.
Årets store julehåb 'Four Christmases' har Reese Witherspoon og Vince Vaughn i hovedrollerne. De spiller et par, som lærer den ægte mening med kærlighed og jul, som følge af en række uforudsete hændelser.