Den verdensomspændende og allestedsnærværende finanskrise kommer måske til at sætte en stopper for Britney Spears' turne.
Sangerinden havde ellers planer om at fortsætte sin turne med albummet 'Circus' fra USA til Europa og Australien, men nu er intet sikkert.
Den økonomiske krise gør det nemlig folkene bag Britney usikre på, om det er hensigtsmæssigt at fortsætte turneen efter de planlagte 49 koncerter i USA, Canada og England. Det skriver People.com.
Britney Spears far og manager James Spears og popstjernens advokater arbejder lige nu på at finde en løsning.
Beslutningen afhænger blandt andet af værdien af den amerikanske dollar.