Man skal ikke bryste sig med lånte fjer.
Det har virksomheden Nyhed360 Wealth ApS måtte sande.
360 Wealth ApS, der bl.a. tilbyder rådgivning om privatøkonomi, oplyste på sin hjemmeside, at de var godkendt af Finanstilsynet, men det var dog ikke korrekt.
Derfor har virksomheden betalt en bøde på 20.000 kr. for vildledende markedsføring, skriver Forbrugerombudsmanden.
- At markedsføre sig med at være godkendt af en offentlig myndighed signalerer generelt troværdighed over for forbrugerne. Særligt når det drejer sig om rådgivning i forbindelse med finansielle forhold, tillægges det stor værdi af forbrugerne, at en virksomhed er blevet godkendt af en myndighed. Derfor er jeg tilfreds med, at 360 Wealth ApS har betalt en bøde, udtaler forbrugerombudsmand Henrik Øe.
Efter markedsføringslovens § 3, stk. 1, må erhvervsdrivende ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller undlade væsentlige informationer i markedsføringen.