Det bliver især kunderne, der kommer til at betale den ekstraregning, finanssektoren står overfor, hvis regeringens pensionsudspil bliver vedtaget.
Det vurderer Ulrik Nødgaard, som er direktør i Finans Danmark, interesseorganisation for virksomheder i bank- og realkreditsektoren.
Han siger, at det bliver op til bankerne selv at lægge en plan. Men historiske erfaringer med lignende ekstraskatter i andre lande viser, at regningen i sidste ende havner hos kunderne.
- Man skal passe på med at bilde folk ind, at der ikke er nogen, som kommer til at mærke denne her regning, som bliver udskrevet fra statens side.
- Erfaringerne er ret bastante -langt størstedelen, måske 80-90 procent, ender med at blive overvældet til kunderne i form af højere priser og så videre, siger Ulrik Nødgaard.
Det var tirsdag eftermiddag, at regeringens længe ventede pensionsudspil, der skal sikre en ret til tidligere pension for udvalgte grupper, blev fremlagt.
Bliver det vedtaget, vil det koste tre milliarder kroner årligt frem til 2025.
Finansieringen skal blandt andet findes ved at tillægge finanssektoren et såkaldt "ekstra samfundsbidrag" - en ny særlig selskabsskat - på 1,5 milliarder kroner om året.
Ifølge Ulrik Nødgaard er det ikke umuligt, at bankerne kan finde en anden løsning end at lade kunderne betale. Men, siger han:
- Vi er i en situation, hvor bankerne flere år i træk har haft en lavere indtjening end andre erhvervsvirksomheder, og derfor er det alt andet lige sværere at forestille sig, at aktionærerne kommer til at tage størstedelen af regningen, siger direktøren.
Det handler ifølge Ulrik Nødgaard om, at blandt andre aktionærer og investorer forventer en vis del i bankernes overskud.
Det betyder, at det bliver sværere for bankerne at æde en ekstra regning, fordi det således betyder endnu lavere indtjening.
- Havde vi været i en situation, hvor man tjente mere end det øvrige erhvervsliv, kunne man måske bedre forestille sig et scenarie, hvor man tog den (regningen, red.) over indtjeningen, siger Ulrik Nødgaard.
Spørger man regeringen, er det imidlertid helt fair, at det i høj grad må være den finansielle sektor, som punger ud.
Det skal ses i lyset af, at den finansielle sektor fik store hjælpepakker betalt af danske skatteydere under finanskrisen, skriver regeringen i sit udspil.
Ulrik Nødgaard mener dog, at finanssektoren allerede bidrager i vidt omfang til samfundet.
Han pointerer, at der på nuværende tidspunkt betales ti milliarder om året i bidrag til de offentlige kasser, og at samlet 4000 mennesker er ansat i sektoren til at bekæmpe finansiel kriminalitet.
- Vi står også i høj grad bag NemID og MobilePay, som jeg tror, mange danskere har glæde af.
- Så vi yder allerede en lang, lang række samfundsbidrag, og derfor har vi oprigtig talt lidt svært ved at se, hvorfor vi skal betale denne her skat.
/ritzau/