Barbara Topsøe-Rothenborg - hvis film Kærlighed for Voksne med Dar Salim og Sonja Richter netop har haft premiere på den amerikanske streamingtjeneste - købte det gule hus i bydelen Emdrup i juli sidste år – men nu er det altså tilbage på markedet igen. Det skriver boligmediet Bolgia.dk.
Det mere end 100 år gamle hus har ifølge salgsmaterialet fra ejendomsmægleren Home Nordvest/Emdrup tidstypiske detaljer som stuk, sildebensparketgulv og stuer en suite.
Prisskiltet lyder på lige under 14 millioner kroner. En god slat mere end de 12,75 millioner kroner, som instruktøren og ægtefællen Martin Rothenborg Madsen selv gav for huset sidste år – i mellemtiden har de dog sat dele af huset i stand.
Barbara Topsøe-Rothenborg med manden Martin. Parret ønsker at flytte efter kun godt et år i Emdrup-vallaen. Foto: Scanpix
Skyhøje priser i hovedstaden
Boligpriserne i København har i løbet et de seneste par år nået svimlende nye højder, hvilket er resulteret i, at udbudspriserne for villaer og rækkehuse i hovedstadskommunen lige nu svarer til en gennemsnitlig kvadratmeterpris på næsten 62.000 kroner. Det viser data fra Boliga.dks prisindeks.
Gennemsnittet for hovedstaden ligger en del over kvadratmeterprisen for Barbara Topsøe-Rothenborgs villa, der ligger tæt på Bispebjerg Kirkegård, hvor folk hvert år flokkes for at se kirsebærtræerne i fuldt flor. En kvadratmeter i filminstruktørens hjem koster nemlig bare lige over 53.400 kroner.
Siden Barbara Topsøe-Rothenborg var barn, har hun været en del af den danske film og tv-scene. Hun spillede nemlig Nana i tv-serien af samme navn tilbage i 80’erne, ligesom hun spillede Krummes kæreste Yrsa i flere af Krummerne-filmene.
Se filminstruktørens hjem her
Det smukke indgangsparti md trappe op til 1. salen. Foto: Boliga/Home
Stuen er stor og rummelig med brændeovn-indsats i den tidligere pejs. Foto: Boliga/Home
Køkkenet, som ligger i åben forbindelse med spisestuen. Foto: Boliga/Home
Kontoret er lyst og har smukke vinduespartier. Foto: Boliga/Home
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.