'Angelology' er endnu ikke udkommet som bog, men Sony Pictures har allerede erhvervet sig rettighederne til den, og dermed er der udsigt til en ny eventyrfilm i stil med 'National Treasure' og 'Da Vinci mysteriet'.
Fortællingen er centreret omkring en 23-årig nonne, som er på en jagt med engleteoretikeren Verlaine for at forhindre en gruppe i deres mission om at udslette menneskeheden. Gruppen forsøger til dette formål at samle de ødelæggende kræfter, som findes hos en særlig race af menneske/engle-hybrider.
Det eneste, der kan stoppe gruppen, er en række særlige, ældgamle artefakter, og dem er søster Evangeline og Verlaine således på jagt efter.
Bogen er skrevet af Danielle Trussoni, og hun har allerede sat sig for at skrive mindst en opfølger til 'Angelology'.