Fik tungeoperation og kan tale koreansk

En engelsk pige har fået foretaget en operation i sin tunge for at kunne udtale en bestemt lyd på koreansk.
En studerende fra England fik opereret sin tunge, så den blev længere.
En studerende fra England fik opereret sin tunge, så den blev længere. Foto: Colourbox

Den britiske teenager Rhiannon Brooksbank-Jones vil flytte til Korea og bo, når hun er færdig med universitetet.

Desværre fandt den 19-årige ud af, at hun havde svært ved at udtale visse koreanske ord.

Hendes tandlæge fortalte hende, at det var, fordi hendes tunge var kortere end gennemsnittet. Hun kunne derfor ikke lave en bestemt L-lyd, der forekommer en del i det koreanske sprog.

Derfor greb en fast besluttet Rhiannon til utraditionelle metoder og fik plastikkirurger til at klippe en hudlap af der, hvor hendes tunge sidder fast i munden. Indgrebet endte med at gøre tungen en hel centimeter længere, skriver The Sun.

"Kirurgi var den eneste mulighed. Man kan jo ikke bare strække sin tunge," siger Rhiannon til The Sun.

"Nogle vil måske sige, at det er lidt ekstremt, men jeg er perfektionist. Min udtale var meget mærkelig før, men nu kan jeg tale med en koreansk accent," forklarer hun.

Rhiannon håber inden afrejsen at færdiggøre sin uddannelse i koreanske studier på Sheffield University.

"Når hun beslutter sig for noget, går hun helhjertet efter det," fortæller Rhiannons mor om datterens beslutning.

Kilde: The Sun

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.