I maj måned blev en 54-årig kvinde slået i ansigtet, sparket på kroppen og spyttet på. Alt sammen fordi hun ikke respekterede et 'Reklamer nej tak'-skilt. I dag har retten i Horsens dømt en 39-årig kvinde for overfaldet, skriver Horsens Folkeblad.
Kvinden var i gang med at hjælpe sin datter med at dele gratisaviser og reklamer ud. Og ifølge den voldsdømte kvinde var det ikke første gang, den 54-årige ikke respekterede et 'Reklamer nej tak'-skilt.
Den 39-årige oplevede det som chikane og gik derfor ned på gaden og overfaldt avisomdeleren. Før straffen bliver fastsat, skal hun dog mentalundersøges.