Når samtalen falder på stress, ved den tidligere radikale minister Manu Sareen, hvad han taler om. For stress har flere gange slået ham i gulvet – og den ene gang blev han blandt andet reddet af medicinsk cannabis.
- Jeg sov ad helvede til, fordi jeg var her oppe hele tiden. Det der reddede mig var, at jeg begyndte at tage medicinsk cannabis. Det gjorde simpelthen, at jeg sov som et barn, fortæller han til Ugebrevet A4 om dengang han var minister.
Manu Sareen har sat sig i formandsstolen for Stressforeningen. Den har bare 1.500 medlemmer, selvom foreningen anslår, at mellem 250.000 og 300.000 danskere lider af stress og koster samfundet 27 milliarder kroner.
Han blev selv ramt af stress for første gang for 15 år siden, da han som kandidat til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, småbørnsfar og etnisk konsulent i Københavns Kommune ville det hele og kunne for lidt.
Skuespilleren Søs Egelind gjorde brug af medicinsk cannabis, da hun var kræftsyg. Læs meget mere om hendes erfaringer her.
Cannabis på natbordet
Han blev sygemeldt, og vendte efter tre-fire måneder tilbage til hverdagen. Men selvom der lå medicinsk cannabis på natbordet, fulgte stressen med, da han blev minister i Helle Thorning-regeringen. Han sad en morgen klokken ni i jakkesæt til ministermøde, da han helt umotiveret begyndte at kampsvede og måtte smide jakken for at kunne være til. Han tog i al diskretion sin egen puls, og den var over 150.
- Så ringede jeg til lægen, som bad mig om at komme med det samme. Han fortalte mig, at jeg var under massiv stress, og hvis jeg ikke tog det alvorligt, ville jeg falde om og dø. Nogle kommer sig over stress, men for andre er det noget, man aldrig slipper, men bærer rundt på som en bagage, forklarer han.
Nu bruger Manu Sareen sin erfaring med stress og sit kendte ansigt til at gøre Stressforeningen lige så kendt som lidelsen. Men han går ikke efter medlemmer.
- Det er ikke for at lyde som Henrik Sass omkring medlemsdemokrati, men det at have betalende medlemmer er slet ikke nødvendigt. Man kan støtte bevægelsen og donere penge ad den vej, og så kan vi tjene penge gennem for eksempel foredrag og skræddersyede stresspakker til virksomheder, siger Manu Sareen.
For stressforeningen skal være for alle.
- Den dag, vi åbner op for, at alle kan ringe til vores stresstelefon eller at alle kan få rådgivning via chat, vælter vi. Og det er det, jeg bare ikke ønsker. Derfor er vi nødt til at gøre det her helt langsomt. Det nytter ikke noget, at vi åbner en butik, og det så vælter ind med kunder, som vi så ikke kan betjene, siger han.
Stress-ramte mangler hjælp
Han fatter ikke, at det offentlige ikke tilbyder de muligheder som hjælp og rådgivning, som Stressforeningen er ved at bygge op.
- Den dag, du anerkender stress som den sygdom, den er, kommer det til at koste penge. Mange penge. For så er man nødt til at tale om behandlinger af en hel anden slags end de psykologsamtaler, der i bedste fald er tale om i dag. Jeg tror, det er et økonomisk spørgsmål, siger han.
Det er meget magtpåliggende for Manu Sareen at få gjort op med stress som en individuel tilstand. Han mener, at lidelsen skal bringes op på samfundsmæssigt niveau, hvor den ses i sammenhæng med den måde, vi har valgt at indrette samfundet på. Det kan være alt lige fra det stadig mere opskruede tempo på arbejdsmarkedet til undernormering i daginstitutionerne.
- Stress er en kæmpe udfordring. Man plejer jo at sige, at alle kender én med kræft, men det gør de fandme også med stress. Men lige nu er hele stressområdet en supertanker, der driver rundt uden navigation og motorkraft, mener han.