Tidligt lørdag morgen måtte Bornholms Politi rykke ud til en adresse i det lille fiskerleje Snogebæk på det sydøstlige Bornholm.
Et ældre ægtepar havde ringet og fortalt, at en yngre mand i en time havde stået og banket på døren.
Episoden skete kort før klokken 06.00 og den unge mands banken blev ifølge politirapporten mere og mere aggressiv.
Det vidste sig at være en forventningfuld, men også forsmået ungersvend, som havde mødt en pige ved havnefesten i Snogbæk.
De havde aftalt at mødes ved hende - forventningerne blev dog ikke indfriet, da ungersvenden måtte indse, at pigen havde snøret ham og opgivet falsk adresse.