Navnet på kilden og familien i denne artikel er opdigtet. Redaktionen er bekendt med kildens rigtige navn.

Hver fredag skulle Linda have 100 kroner, hvis hun havde passet skolen. Der var 50 kroner i belønning for at tømme opvaskemaskinen og en pakke smøger i sigte for at støvsuge.

Det besluttede forældrene Maria og Svend Petersen sammen med en terapeut efter at have haft problemer med deres uregerlige teenagedatter. Derfor fik de for et år siden lavet et skema, hvor de skrev ned, hvilke konsekvenser datterens opførsel skulle have.

Blandt andet ville de tage alle hendes sko og gemme dem, hvis Linda gjorde tegn til at stikke af igen.

Forældrene begyndte også at forlange urinprøver for at tjekke, om datteren, der dengang var 16 år, havde røget hash. Holdt hun sig på måtten, tog hele familien på Jensens Bøfhus for at fejre det.

»Vi havde det fint med belønningerne. Bare hun ikke fik alt for mange penge mellem hænderne,« fortæller Maria Petersen.

I begyndelsen var hun bekymret for, om datteren ville tjene bunker af penge uden at røre en finger, men hun konstaterede hurtigt, at »belønningerne virkede skidegodt«.

Dårlig opførsel straffes

På skemaet fik forældrene sammen med terapeuten også formuleret en række konsekvenser.

Hvis datteren ikke tog mobiltelefonen, når forældrene ringede, ville den blive konfiskeret en enkelt dag. Hvis Linda ikke kom hjem til tiden, måtte hun ikke besøge veninderne næste dag. Og hvis datteren råbte, skreg og bandede ad forældrene, blev hun trukket i lommepenge og fik inddraget sine cigaretter.

Da skemaet var færdig, fik datteren en kopi, så hun selv kunne se konsekvenserne.

»Det var noget mærkeligt noget med belønning og straf, men det havde lidt af en effekt,« indrømmer Linda.

Det var nødvendigt at finde en børneopdragelse, der virkede. Før familien Petersen fik hjælp af multisystemisk terapi, stak teenagedatteren Linda ofte af hjemmefra. 7. til 9. klasse var hun næsten ikke i skole på grund af pjæk. I stedet hang hun ud med en kriminel kæreste og begyndte at ryge hash næsten hver dag.

»Det var helt fucked. Alt gik bare ned ad bakke. Der var dårlige kammerater, og vi skændtes hele tiden derhjemme,« husker Linda, mens hendes mor og far kalder perioden et »helvede«. På et tidspunkt slog Linda op med kæresten, men blev bagefter så ked af det, at hun åd alle de panodiler og ketoganer, hun kunne finde derhjemme.

»Han var i mit hoved hele tiden. Han ødelagde mig,« forklarer hun i dag.Hun overlevede selvmordsforsøget, fordi medicincocktailen var for lille, og familien slap med skrækken.

Send hende væk

Forældrene kontaktede igennem flere år socialforvaltningen i Århus Kommune, men oplevede, at sagsbehandlerne nedtonede problemerne og så dem som en kernefamilie, hvor begge forældre arbejdede. Efter fire års familieskænderier var moderen ved at give op over for teenagedatteren.

»Jeg var så langt ude, at jeg ville sige til sagsbehandleren, at I er nødt til at fjerne hende,« siger Maria Petersen stille.

Datteren gad heller ikke være hjemme længere. Til sidst stak hun af i en uge og svarede ikke på mobiltelefonen, når forældrene ringede. På telefonsvareren bad de hende indtrængende om at komme hjem, men hun svarede med sms, at »de ikke kunne gøre hende en skid«.

»Det var et helvede, at hun bare var væk. Jeg tænkte: Min lille pige, hvad laver hun? Jeg troede virkelig, at hun tog alle mulige stoffer,« mindes moren.

Truet hjem igen

På det tidspunkt fik familien tilknyttet en terapeut fra MST.

Han blev enig med forældrene om at sende en sms til datteren og forlange, at hun kom hjem inden 24 timer, ellers ville politiet hente hende.

Det blev der ikke brug for. Linda kom selv hjem, men var ikke positivt stemt, da hun så terapeuten.

»Til at starte med hadede jeg ham. Jeg gad ikke, at han skulle blandes ind i mit liv. Jeg var dælme sur på ham, og når han var her, ville jeg ikke være her,« meddeler Linda, men vreden gik over.

Terapeuten kom det næste halve år i hjemmet. I begyndelsen var det flere gange om dagen, men da det gik bedre, blev besøgene sat ned til få gange om måneden. Hvis forældrene havde brug for hjælp, kunne de ringe til ham 24 timer i døgnet, og også Linda begyndte at snakke med ham.

Skænderierne stoppede

Ud over husregler med belønning og konsekvens fik forældrene at vide, at de skulle være enige om børneopdragelsen, så Linda ikke kunne spille dem ud mod hinanden. Faren fik også forbud mod at råbe og skændes med datteren, som han ofte gjorde tidligere.

»Det pissede Linda af, at hun ikke kunne få mig til at råbe. Hun kunne råbe en halv time, og jeg blev ved med at sige stille og roligt, at hun skulle være hjemme klokken 23,« fortæller faderen Svend, som skulle vænne sig til at sænke stemmen.

»Jeg var stolt af mig selv, når jeg ikke råbte. Børn er fantastiske til at køre på forældrene, og de ved, hvilke knapper de skal trykke på for at hidse dig op, men hun kunne ikke finde nogle knapper,« siger Svend.

Som tiden gik, fik Linda respekten tilbage for sine forældrene.

I dag kan datteren finde på at give sine forældre et knus og sende dem en sms med ord som: »Jeg elsker jer«.

Terapeuten forlod familien omkring sommerferien, og Linda er startet i skole, hvor hun indhenter det forsømte.

Det går godt i engelsk og dansk, hvor hun endda har fået 10 i diktat. Det udløste en bonus på 1.000 kroner til tøjindkøb, men ellers bruger familien ikke mere systemet med belønning og konsekvens. Det er ikke længere nødvendigt, og de synes alle, systemet begyndte at blive for stift og fjollet.

»Jeg kan ikke rose terapeuten nok. Han har reddet vores lille pige,« siger Maria Petersen, som er lykkelig over, at familien fungerer igen.Linda har godt nok karantæne et par uger fra skolen, fordi hun har røget hash, men det går i den rigtige retning.

»Jeg kan se, at jeg har været rimelig dum. Det er blevet bedre, og jeg har ændret mig og er mere fornuftig,« erkender Linda, der i dag er 17 år.

Hun ønsker snart at flytte hjemmefra og drømmer om at blive politi- eller fængselsbetjent.