Lægerne på Odense Universitetshospital fjernede det meste af den 42-årige Ib Jørgensens penis, fordi de troede han havde kræft.
I stedet viste det sig at være en sjælden form for betændelse, som kun ses i omkring 20 tilfælde på verdensplan årligt.
Men selvom lægerne har erkendt deres fejl, kan Ib Jørgensen ikke få erstatning fra Patientforsikringen, fordi lægerne handlede i god tro.
Ib Jørgensen, der betegner sig selv som et "seksuelt intetkøn" er dog ikke vred på lægerne i Odense, selv om han siden amputationen har døjet med lavt selvværd og flere psykiske og fysiske gener.
"Jeg kan godt få ondt af de læger, som faktisk har gjort deres bedste. Men de har amputeret min penis på et falsk grundlag. Det har eddermukkeme heller ikke være rart," siger Ib Jørgensen.