På et forsorgshjem i Odense fik en mand fredag aften en filetkniv i maven.
Det skete efter et slagsmål om penge, skriver eb.dk.
"Det er to mænd, som har været oppe at skændes om penge, og i forbindelse med det skænderi, bliver offeret slået nogle gange, og da han rejser sig op, bliver han stukket i maven med en filetkniv," siger vagtchef Erik Halkjær fra Fyns Politi til eb.dk.
Gerningsmanden på 33 år er nu stukket af, og politiet er på jagt efter ham.
"Vi ved, hvem han er. Det er en 33-årig mand, som bor dernede. Men vi har ikke fat i ham. Han er ikke farlig over for andre," siger vagtchefen, som kender den efterlyste fra mindre kriminalitet.
Det endnu ikke identificerede offer er netop nu på operationsbordet.
Episoden skete på St. Dannesbo forsorgshjem, hvor der er plads til 74 personer.
Kilde: eb.dk