Normalt kan det koste jobbet at blive hjemme i sengen, men for en canadisk bager-medarbejder kostede det dyrt at være lidt for ivrig efter at komme tilbage på arbejde.
20-årie Adam Duerr valgte at trodse sundhedsmyndighedernes påbud om at blive hjemme, indtil han var fuldstændig rask ovenpå en mulig salmonella-forgiftning.
Han troppede i stedet op på jobbet, og det har nu kostet ham en bøde på 970 dollars svarende til cirka 5.500 kroner.
Gerry Predy fra sundhedsmyndighederne i Edmonton i Canada betegner sagen som højst usædvanlig:
- Det er meget sjældent, at folk ikke overholder ordrer om at blive hjemme fra jobbet, siger han til nyhedsbureauet Reuters.
Der er ingen melding om, at kunder i bageriet skulle være blevet salmonella-forgiftet efter episoden.