Luis Figo forlader Inter til sommer til fordel for et økonomisk eventyr i Saudi Arabien. Den 34-årige portugiser har underskrevet en et-årig kontrakt med klubben Al-Ittihad.
Klubbens ejer vil ikke røbe, hvor mange penge der skulle på bordet for at tiltrække Luis Figo, men der har været spekuleret i 50 millioner kroner.
»Jeg kan ikke afsløre, hvor meget kontrakten er værd, men det er en af de største nogensinde i Mellemøsten,« siger klubejer Mansour al-Balwi ifølge Channel4.com