Cubas præsident gennem snart fem årtier, Fidel Castro, berørte forleden muligheden for, at han ikke skal være præsident, til han dør.
I et brev, læst op på cubansk tv, sagde Castro:
»Det er ikke min opgave at klynge mig til magten eller forhindre yngre kræfter i at stige i graderne«.
Siden Castro blev alvorligt syg for halvandet år siden, har hans lillebror Raul Castro på 76 år fungeret som præsident.
Fidel Castro nævnte ingen navne som sin mulige efterfølger i meddelelsen.