Flere mænd har stået frem med anklager om, at formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, har opført sig upassende i flere situationer.
Dem er FH-formanden nu klar til at mødes med personligt for at sige undskyld - hvis de ønsker at mødes med hende.
Det siger hun i et interview med TV 2.
Adspurgt, om hun er parat til at tage et personligt møde med dem og sige undskyld ansigt til ansigt, svarer hun:
- Ja, naturligvis. Naturligvis. Nu er det sådan, at de har anmodet om at være anonyme, men der er ingen tvivl om, at i vores undersøgelse har jeg tilkendegivet, at jeg naturligvis gerne vil mødes med dem, siger hun.
/ritzau/